Fortrydelsen

Jeg hader mine bryster, mine brystvorter er forfærdelige.
Mine lår, baller, mave og arme ligner dovenskab.
Jeg hader at jeg får hår alle vegne.
Jeg hader at mine øjenbryn er lyse.
Jeg har lyst til at brække mig igen, og alligevel ikke.
Jeg vil elskes. Men det er lidt svært når jeg væmmes ved mig selv.
Jeg vil være en anden.

Jeg fortryder det. Og så alligevel ikke.
Jeg fortryder at jeg ikke var stærkere.

Lost

Lettere beruset svinger han sig frem og tilbage; et reb i den ene hånd og en flaske blandet snask i den anden. Han er en fremmed i det levende billede som omringer hans midlertidige fristed. Billedet viser det kolde efterår, hvor rød-gule blade markerer sig på træer og asfalt. Grålige skyer sørger for at holde solens stråler gemt, mens sortklædte mennesker hastigt passerer forbi ham. Han føler vinden og dens lette regn ramme hans ansigt da han tager endnu en slurk. Tankerne og følelsen af at være mere skrøbelig end et barn forladt i et indkøbscenter, forværres minut efter minut. Igen skifter han sang på sin afspiller, og husker pludselig dén scene der gang på gang har efterladt ham spørgende. Og mens han lukker øjnene tænker han;

10
feel it
9
feel it
8
feel it
7 
feel it
6 
feel it
5
feel it
4
feel it
3
feel it
2 
feel it
1
Stop.

Det virker. Han tænker på sin selvstændighed og en lykkelig fremtid. Han ser for sig et billede af den mand han gerne vil blive. Men billedet har desværre en glitch, som gør at hvert 3. sekund bliver lykken erstattet med et billede af håbløshed. Han ved ikke om det pinefulde 3. sekund, der slår en knytnæve i håbet, er noget han kan kæmpe imod. Alligevel vælger han at tage sine boksehandsker på og se hans modstander i øjnene.